Gratis opskrift 1 - multifarvet kjole til babyborn

Multifarvet kjole til babyborn




Materialer:
2 ngl. Tyndt acrylgarn
Pinde nr. 2½ og 3
4 små knapper
Strikkefasthed: 27 m = 10 cm

Mønster:
1+2.p: glat
3+4.p: perlestrik
5+6.p: glat

Glatstrikning (glat): Strik alle masker ret på retside og vrang på vrangsiden.

Perlestrik (ps): Første p: 1 r, 1 vr.
2.p og alle efterfølgende pinde: vr over r, og r over vr.

Kjolen: Slå 168 m op på p 2½ og strik 5 p ps. Skift til rundp 3 og strik mønster til arb måler 16 cm, slut med et helt mønster. Skift til p 2½ og glatstrikning frem og tilbage. På første p strikkes m sm 2 og 2 = 84 m. Strik 3 p mere og luk af til ærmegab: 17m, luk 8 m, 34 m, luk 8 m, 17 m, og strik ryg og forst færdige for sig.

Ryg: Luk yderligere 1 m i siden og fortsæt i glat. Ved 7 cm glat lukkes til hals for 5 m, luk yderligere 1 m i halssiden og ved 8 cm lukkes resten af. Strik den anden side modsat.

Forstykke: strikkes som ryg til 5 cm glat. Luk til hals for de midterste 6 m, luk yderligere i halssiden for 1,1,1 m på hver anden p. Luk skulder ved samme højde som ryggen.

Ærmer: Slå 34 m op på p 2½ og strik 3 p ps. Skift til p 3 og strik næste p således: 6ret, * slå om, 1 ret, gentag fra * til der mangler 5 m, disse str ret = 58 m. Strik vr tilbage og strik omslagene drejet vr. Fortsæt i mønster fra 3.p og efter 6 p lukkes 5 m af i hver side, derefter for 1 m i hver side i alt 8 gange, strik m sm 3 og 3 samtidig med der lukkes af.

Montering: Sy skuldrene sammen. Hækl en række fm i hver side af rygslidsen samt rundt i halskanten. Hækl en ekstra række i den ene side med 3 knaphuller af 3 lm med jævne mellemrum..